Historien bag Fred Rasmussen
Fred Rasmussen har siden 1896 oparbejdet en unik viden indenfor tekniske produkter, specielt diesel-motorer og gear. Fred Rasmussen startede som producent af Skjold cykler, blev i 1906 importør af NSU cykler, motorcykler og senere biler, fra 1925 også Ford. I 1946 startede eneforhandlingen af Perkins diesel-motorer til Industri og Marine, som stadig er Fred Rasmussens hovedaktivitet. Vi blev eneforhandler for Lombardini Marine-motorer i 1998, i 2004 Iveco (FPT) Marine-motorer, og siden er også kommet eneforhandling af Selva Marine, BCS / Twin Disc, Python Drive, PRM Newage og ZF Marine Gear.
Triangel, De Forenede Automobilfabrikker var fra 1957 til DOMI tog over i 1971, en del af Fred Rasmussen, med import af Austin, British Leyland, Triumph og Jaguar, i Pjentedamsgade, Odense.
I 1960' erne og 1970'erne leverede Fred Rasmussen Perkins-motorer på samlebånd til Dronningborg mejetærskere, og service- og reservedelsafdelingen kørte i døgndrift i høsten for at være klar, når landmanden havde brug for assistance til mejetærskeren. Op igennem '70'erne og '80'erne var det primært firskeriet (motorer og reservedele til fiskekutterne) og industrien (motorer og reservedele til bl.a. JeLau trucks), som nød godt af Motor-ekspertisen hos Fred Rasmussen. Man kan uden at overdrive påstå, at Fred Rasmussen har haft stor indflydelse på udviklingen i dansk landbrug, fiskeri og industri.
Med de voldsomt stigende miljøkrav til de nye diesel-motorer, som er vedtaget i EU og USA, følger stigende krav til Fred Rasmussen som motorproducenternes forlængede arm på det danske marked. Og med den motorekspertise og -interesse, som er lagret i virksomheden, er der et stort engagement for at bevare og videreudvikle virksomhedens status som en af landets førende motoreksperter.
Efter 100 år som familieforetagende, blev Fred Rasmussen i 1996 overtaget af CAC koncernen, en af landets største leverandører til auto- og marinemarkedet i Danmark, med en omsætning på 500 mio. dkr og 300 medarbejdere.
Milepæle:
- 1896 Forhandling af cykler
- 1902 Produktion af Skjold cykler
- 1906 Import af NSU cykler, motorcykler og senere biler
- 1925 Ford Automobil-forhandler
- 1946 Perkins diesel motorer, eneforhandler
- 1965 Rolls Royce diesel motorer, eneforhandler
- 1996 Fred Rasmussen overtages af Aktieselskabet Carl Christensen
- 1998 Lombardini Marine motorer, eneforhandler
- 1999 International Transmissions, eneforhandler
- 2001 Selva Marine påhængsmotorer, eneforhandler
- 2002 ZF Hurth Marine Gear
- 2003 PRM Gear, eneforhandler
- 2003 Python Drive, eneforhandler
- 2003 Velvet Drive (Borg-Warner) gear, eneforhandler
- 2004 Iveco Marine motorer, eneforhandler
- 2005 Kräutler Elektriske indenbordsmotorer, eneforhandler
- 2006 Kobelt Styring og regulering