Kräutler
Kräutler elektriske marinemotorer.
Fred Rasmussen ApS har siden 2005 haft eneforhandlingen af Kräutler elektriske marinemotorer, der primært henvender sig til lystbådemarkedet. Kräutler er den største producent af elektriske indenbordsmotorer i Europa, og har oparbejdet stor ekspertise indenfor denne niche.
Motorerne leveres både som almindelige indenbordsmotorer til akselinstallation, som komplette sejldrevsmotorer og som udenbordsmotorer.
Af fordele kan bl.a. nævnes, at der er ingen udstødningsrøg, støj og vibrationer. De er nemme at installere, minimal vedligehold, ingen vandkøling, bundventiler, brændstoftank og slanger. Sejldrevene kan leveres med flanger, der passer direkte på Volvo og Yanmar sejldrev.
Da elektriske motorer har et stort startmoment er de utrolig effektive ved havnemanøvrer, og med den rigtige batterikapacitet opnås nemt driftstider på over 5 timer.
Fred. Rasmussen leverer motorerne komplet med styring, overvågningspanel, reguleringsbetjening, propel og batterier.
Elektriske indenbordsmotorer er stadigvæk et relativt nyt begreb i den danske lystbådeverden, men er pga. de mange fordele i kraftig fremmarch, forventningerne er da også, at når brændselsteknologien med brint er på plads, så vil de elektriske motorer overtage førertrøjen. Indtil da er en batteridrevet løsning absolut også en attraktiv løsning, især for de sejlere, der primært bruger motoren til at komme ind og ud af havnen.
Som et vigtigt led i distributionen og serviceringen af bl.a. Kräutler, har Fred Rasmussen et veludannet forhandlernet, der dækker hele Danmark, Færøerne og Grønland. Herudover har Fred Rasmussen eget specialværksted for motorrenovering med servicevogn, testbænk for motorer m.m.
Yderligere information kan fås på telefon 65 560 560, fax 65 560 570, e-mail post@fred-rasmussen.dk.